Drømmer du om en karriere som VVS- og energispecialist
Så har du nu muligheden for at blive en del af vores VVS-afdeling som lærling.
Om os
Vi er en større håndværkervirksomhed med ca. 65 ansatte fordelt på flere fagområder. Vores primære kompetencer er inden for EL, VVS, KØL og ALARM, og derudover leverer vi også løsninger inden for blik- og smedearbejde.
Vi er en virksomhed med højt til loftet, et godt arbejdsmiljø og gode udviklingsmuligheder. Trivsel og faglig udvikling er højt prioriteret hos os, og vi lægger stor vægt på at uddanne nye fagfolk til branchen. Derfor har vi løbende en større gruppe lærlinge under uddannelse i virksomheden.
Vi tilbyder dig
- Stort fokus på din faglige udvikling
- Mulighed for selvstændige opgaver, efterhånden som du udvikler dig
- En aktiv lærlingeklub, der styrker fællesskabet blandt lærlinge – også på tværs af fagområder
- Mulighed for at komme rundt i afdelingen og opnå bred erfaring
- Et godt arbejdsmiljø med imødekommende og hjælpsomme kolleger
- Mentor/læremester med fokus på din læringskurve
- Arbejdstøj og værktøj
Vores forventninger til dig
- Du møder til tiden – frisk og klar til arbejdsdagen
- Du møder i rent arbejdstøj
- Du passer godt på dit udleverede værktøj
- Du passer både skole og arbejde
- Du arbejder professionelt, ansvarligt og initiativrigt
Vi ser det som en selvfølge, at du møder veludhvilet, med gåpåmod og en positiv indstilling – et smil er altid den bedste indgangsvinkel til god stemning.
Klar til at tage næste skridt?
Kan du sætte flueben ved punkterne ovenfor? Så er du måske vores nye lærling.
Vil du vide mere?
Kontakt vores afdelingschef, Søren Lauridsen allerede i dag:
Søren Lauridsen
Mail: sla@oegaard.dk
Tlf.: 40 71 34 53
Vi holder samtaler løbende - så tøv ikke med at sende din ansøgning.
vi glæder os til at høre fra dig!

