Nyheder

| 31-08-2016

Støtte til solcelleanlæg

Solceller er en meget effektiv og økonomisk vedvarende energiform - især for private boligejere.

Men det er sidste chance, hvis du ønsker at investere i et solcelleanlæg og samtidig søge om støtte fra "solcellepuljen". Fra d. 1. september kl. 10.00 kan du nemlig søge om støtte til dit nye solcelleanlæg - men det skal være nu, for ansøgningsfristen løber kun frem til d. 31. oktober.

Med et solcelleanlæg kan du sikre dig vedvarende og billig energi, samtidig med at du tager hånd om miljøet. Solcelleanlægget tjener sig primært hjem på to måder: For det første ved at du selv bruger en del af den el, anlægget producerer, og for det andet ved at du sælger den overskydende el til Energinet.dk. Solcellepuljen giver dig som ejer af solcelleanlægget et forhøjet pristillæg på 88 øre/kWh for den energi, du sælger til elnettet. Ved at søge i solcellepuljen kan dit anlæg typisk tjene sig ind på 10 år - og da solcelleanlægget har en levetid på op til 30 år, er det en rigtig god investering.

Overvejer du at investere i et solcelleanlæg, så kontakt vores energivejleder, Gunnar Løkke, der står klar til at rådgive og hjælpe dig gennem processen.